byACRE vinder European Grand Prize som den mest innovative og passionerede virksomhed i Europa i 2021. Prisen er skabt af FedEx, og vinderen modtager 50.000 EUR. byACRE blev kåret som den mest innovative og passionerede virksomhed i Europa blandt mere end 2.100 kandidater – det højeste antal nomineringer til dato.
Her er FedEx’ motivation for at give byACRE hovedpræmien:
“Deres klare vækststrategi og banebrydende produkt blev anerkendt af juryen som værdig til en førsteplads – en præstation, som juryen håber vil hjælpe virksomheden med at fjerne den stigmatisering, der er forbundet med mobilitetsudfordringer, og hjælpe folk med at forblive aktive, uden at de skal gå på kompromis med deres livsstil. Via deres fokus på æstetik og funktionalitet designer byACRE rollatorer til mennesker, ikke patienter, med det formål at hjælpe mennesker rundt om i verden med at genopdage deres frihed gennem større mobilitet og give dem en markant forbedret livskvalitet.”
Hvor er det fantastisk, at en lille dansk virksomhed kan opnå så stor anerkendelse foran flere tusinde nominerede i hele Europa.
Som du kan se nedenfor, er medlemmerne af Team byACRE utroligt stolte og taknemmelige!