Mød Nora fra North Carolina, USA

Vi har fået et par MS-krigere til at dele deres erfaring med sclerose og det, at bruge en rollator.

Dette er Noras historie

Nora har haft symptomer på sclerose siden hun var i 20’erne. Det begyndte dengang ved at påvirke hendes syn. Hun havde ikke nogen problemer med sin mobilitet, før hun var i 30’erne, hvor hun begyndte at have prikken i venstre ben i flere måneder og næsten ikke kunne gå. Hun fik derefter fysioterapi for at lære at gå med en stok.

Denne stok blev hos hende i lang tid. For lang tid. Det var et hjælpemiddel, som hun voksede fra, men fortsatte med at bruge for at “se mindre handicappet ud”, hvilket reelt ikke var tilfældet. Og mens hun forsøgte at se cool ud, brugte hun så meget energi, som hun kunne have brugt på sin familie. Den erkendelse fik hende til at låne en gammel rollator, som så startede hendes søgen efter en bedre. Sådan fandt hun os!

Et af Noras bedste Sclerose-tips, der ændrede hendes liv, er “min krop er ikke mig”. Når folk så hende kæmpe den ene dag mere end den anden, sagde de “Jeg kan se, du har en dårlig dag”. Det fik hende til at indse, at nej, det er hendes krop, der har en dårlig dag, ikke hende. Hun nægter at lade sin uforudsigelige krop bestemme, om hun har en god eller en dårlig dag. Det er op til hende at bestemme.

”Det er ikke bare hvad jeg har brug for, det er hvad jeg har brug for at vise omverden.”

– Nora, om hvordan et hjælpemiddel skaber synlighed hos andre

Noras bedste Sclerose-tips:

  1. Min krop er ikke MIG! Folk spørger, om jeg har en “dårlig dag”, når de ser mig kæmpe med fysiske sclerose-symptomer. Jeg fortæller dem, at jeg nægter at lade hvordan jeg har det som person, være baseret på, hvor godt min krop fungerer fysisk fra den ene dag til den anden, fordi sclerose er uforudsigelig.
  2. Lad ikke dit ego komme i vejen for at bede om hjælp eller bruge det, du har brug for, for at gøre dit MS-liv lettere. Mangler du en stok, en rollator, kørestol eller en servicehund, så tøv ikke! Du ser ikke sejere ud ved at kæmpe uden hjælp!
  3. Folk kan bedre forstå ting, som de kan se. At bruge rollator lader omverden vide, at du sandsynligvis har balanceproblemer og måske har brug for ekstra tid eller fysisk plads, uden at skulle forklare det. Når sclerose-usynlige symptomer gøres tydeligt synlige for andre, vil folk være mere forsigtige omkring dig.
  4. Med sclerose er brugen af en rollator ikke kun for balancen. Jeg sparer energi ved at bruge en rollator, fordi min krop ikke arbejder så hårdt. Det hjælper mig til at være mere nærværende.