Beskrivelse
Skjulte bremsekabler er en af de detaljer, vi er mest stolte over – og hvis du spørger os, så er det alt andet end en ’lille’ detalje. Det er selve kernen i det enkle design, som man ser på Carbon Ultralight. Når kablerne er skjult inden i rammen, bliver hele rollatorens udtryk med ét mere let og enkelt.
Håndtag, som får dig til at føle tryghed? Ja, det er korrekt. Vores idé da vi designede håndtagene var, at de, udover at være ergonomiske, også skulle give brugeren en rar og tryg fornemmelse. Vi har derfor formet dem på en særlig måde, så det føles som om, at man holder en anden person i hånden. Derudover besluttede vi os for at vende håndtagene om, til forskel fra traditionelle rollatorer. Brugeren kommer på den måde tættere ind til rollatoren, og det giver en bedre kropsholdning og gør rollatoren nemmere at manøvrere.
Højdejustering når det er lettest. Højdejusteringsmekanismen på traditionelle rollatorer trængte til en lille opgradering. Vi besluttede os derfor for at udskifte den traditionelle skrueknap med en knap, som blot skal trykkes ind. Udover at give hele håndtaget et enklere udseende er højdejusteringen også meget nemmere og hurtigere end før. Når knappen er trykket ind, kan man rykke op eller ned i håndtaget for at finde det rette højdeinterval, hvorefter håndtagene vil låse sig selv i den valgte position.