fbpx

25. Marts 2019 / Red Dot Design Award

Produktet ingen vil have anerkendes endelig som et elegant designobjekt

Organisk formet kulfiber og design referencer til geparder og andre atletiske dyr er oftest forbundet med high-involvement mobilitetsprodukter, som biler og cykler. De unikke salgspunkter der bruges til rollatorer er meget anderledes og inkluderer vægt, ergonomi, bremsefunktioner med mere. Indtil nu har design aldrig været et salgspunkt i denne produktkategori, hvilket giver personer, der sætter pris på æstetik, et valg mellem pest eller kolera, når deres mobilitet svigter, og hjælpemidler bliver en forudsætning for at opretholde et aktivt og socialt liv.

“Da lægen fortalte min mand at han skulle bruge en rollator når han skulle gå, for at få en bedre balance, mistede han noget af sin livsgnist. Han blev introvert og blev hjemme det meste af tiden, og jeg begyndte at blive bekymret for ham. En af vores venner foreslog, at han skulle have en af de pæne rollatorer fra byACRE og han begyndte endelig at blomstre op igen”, siger Elsebeth fra Danmark.

byACRE er en dansk designvirksomhed med en mission om at producere anti-stigmatiserende mobilitetsprodukter ved at kombinere funktion og æstetik. Deres Carbon Ultralight rollator Carbon Ultralight rollator har netop vundet den prestigefyldte Red Dot Design Award og dermed slået fast, at mobilitetsprodukter endelig anerkendes som et elegant designobjekt.

Når mennesker når til det punkt i livet, hvor det er på tide at acceptere, at hjælpemidler er en nødvendig del af deres dagligdag, udfordres deres syn på dem selv. “Hjælpemidlet skal passe til brugerens selvforståelse. Mange hjælpemidler udtrykker noget klinisk og institutionelt, som brugerne ikke kan genkende sig selv i, og det gør, at de ikke har lyst til at bruge dem”, som det fremgår i bladet ’Ergoterapeuten’ fra marts 2018. Mange mennesker bruger måneder og nogle gange år på at acceptere denne ændring – og konsekvenserne er mindre social og fysisk aktivitet, hvilket kan føre til ensomhed og forværret helbred.

At vinde denne pris er et meget stort skridt i vores mission om at fjerne stigmaet ved at bruge hjælpemidler. Vores identitet og ønske om at opretholde et image forsvinder ikke når vores mobilitet udfordres. Vi har oplevet på første hånd hvordan design kan øge livskvaliteten hos vores brugere og det er virkelig givende i sig selv”, siger Anders Berggreen, direktør i byACRE.

Rollatoren er blevet godt modtaget af slutbrugere over hele verden, som sætter pris på hvordan designet af Carbon Ultralight giver dem deres selvstændighed og aktive liv tilbage. Den lette vægt gør den ideel til både store og små eventyr og det stilfulde og elegante udtryk passer til deres selvforståelse.

Læs mere om Red Dot Design Award