Archive For: Udvalgte historier

Mød rock ’n’ rollatorerne

I en af artiklerne fra Financial Times’ guide til et længere (og sundere) liv, skriver de om kompleksiteten ved at blive ældre men føle sig ung. Hvordan finder man fx et hjælpemiddel, som passer til ens livlighed og gejst. Ifølge Financial Times er vores rollatorer, sammen med en masse andre produkter, som UK-baserede ’Granny Gets a Grip’ tilbyder, svaret:

Mød rock ’n’ rollatorerne

At blive ældre mens man stadig føler sig ung er kompliceret. Jeg er født i 1960’erne; som teenager lyttede jeg til Bowie, længtes efter at gå i Biba-butikken og aspirerede efter at spise McDonald’s. Min livsstil var liberal; jeg tog stoffer og p-piller. Jeg hoppede rundt til Jane Fonda træning på tv og var en af de første til at komme med på pilates-bølgen. Jeg vil sige at i en alder af 58 klæder jeg mig stadig på den rigtige side af tidløs: Fra ’JW Andersen’ til ’Re-done’ jeans og mine sprøde ’Casey-Casey’ trøjer. Og jeg elsker stadig Bowie og pilates. Men uanset hvor ungdommelig jeg ser ud udenpå, så er denne besked ikke givet videre til mine led. Jeg blev diagnosticeret med degenerative disks i min ryg for 15 år siden, jeg har bedt min mand åbne glas for mig fordi min gigtplagede hænder ikke kan klare det – og det er ikke sjovt at prøve at komme op af sofaen uden at lave ”den der lyd” mens jeg knagende kommer op at stå. Mit syn er også dårlig og denne uge, for første gang, fik jeg problemer med iskias, hvilket gør virkelig ondt! Udover det, så er alt godt.

I morges handlede jeg en del online; Jeg bestilte et par Adidas x Wales Bonner sneakers, en Chanel-mascara, og så gik jeg til min nye yndlingshjemmeside, Granny Gets a Grip. For dem, der er for unge til at vide det, er navnet et nik til Londons hippeste butik i 1960’erne, Granny Takes a Trip – en one-stop markedsplads, der sælger et genialt udvalg af produkter designet til kroppe, der viser tegn på slid. Grundlagt af vennerne Sophie Dowling og Miranda Thomas, er denne hjemmeside rettet mod folk, der har brug for et niveau af fysisk støtte, men som har en Conran Shop-æstetik.

Dowling og Thomas – begge i deres slut 50’ere, som mig, og som har haft succesfulde karrierer som hjemmesidedesigner og fysiklærer – har gennemsøgt markedet for produkter som gør livet lettere og mere chic, fra mobilitetsscootere til elegante LED læselys. Den farverige palette er fyldt med tilfredsstillende, praktiske løsninger: Langskaftede skohorn, stokke med klare, lyse farver, ergonomiske haveredskaber lavet til at minimere foroverbøjninger, en stol med ben af rustfri stål og et kurvet bambussæde – tilpas højden og du vil aldrig skulle bekymre dig om rygsmerter forårsaget af at stå op igen.

 Den røde Carbon Ultralight rollator fra byACRE er så cool, at jeg gladeligt vil køre rundt med den mens jeg shopper i Celine.

Hvor muligt, har Dowling og Thomas fået lavet ting, som eksempelvis deres møbelforhøjer, som gør det lettere at komme op fra stolen eller sofaen. ”De ser normalt forfærdelige ud, som grå urtepotteskjulere – hvilket er derfor de oftest kendes som ’elefantfødder’, gyser Dowling. ”Vi har fået lavet flotte firkantede blokke lavet af bambus og træ – og nu ser de forrygende ud.”

”Vi har også haft et fokus på håndlister, som normalt kommer i kedelig hvid plastik eller metal,” siger Thomas. ”Vi har fået vores lavet i solid eg med beslag i børstet, rustfri stål.” Det er et detaljeniveau til en generation, som er vokset op med godt design. ”Min søster er 67; hun hang ud med The Rolling Stones da hun var ung,” siger Dowling. ”Hun og hendes venner reagerer på det lyse design og det snakkesalige sprog på siden.”

Det bemærkelsesværdige er, at siden føles så banebrydende. Den tilbyder det modsatte af produkterne i de triste, geriatriske kataloger, der, når du når en vis alder, begynder at komme ind ad døren. En ny rapport fra KPMG/Ipsos Retail tænketanken konkluderede at ”det grå pund” repræsenterer den mest betydelige uudnyttede mulighed i detailhandlen: Det er større end ”millenial-pundet”, og takket være en aldrende befolkning vil det kun øge sin markedsandel.

Jeg checkede ud af hjemmesiden med en ordre på en knæpude af memoryskum, som tikker et væld af ryglindrende kasser. Næsten lige så spændende var kæledyrsskålene med lange skafter – ikke mere knirken – og, ej at forglemme, Dycem-krukkeåbneren. Med sit skridsikre håndtag er det kun en lillebitte ting, og alligevel er det en stor lettelse ikke at skulle bede om hjælp. Hvem ville have troet, at mobilitetshjælpemidler kunne være moderigtige?

Kilde: Financial Times – The Cause: Meet the rock’n’ rollators – 5 October 2021