En stilfuld rollator. Virkelig?

Som led i artiklen “Universelt design målretter produkter til alle aldre” (orig.: Universal Design Targets Product for All Ages) for det amerikanske blad ’Plastics Engineering’, har journalisten Robert Grace interviewet vores direktør og founder, Anders Berggreen, omkring byACREs designfilosofi:

En stilfuld rollator. Virkelig?

I 2004 oprettede byACREs direktør, Anders Bergreen, et firma kaldet Seed, som designede og solgte premium barnevogne og klapvogne. ”For år tilbage blev jeg spurgt ”Vil du ikke gerne designe en rollator?” Og jeg sagde ”Jo, du har ret, jeg vil IKKE gerne designe en rollator”. For jeg syntes simpelthen ikke at det var et særlig spændende produkt og jeg var slet ikke interesseret i det på det tidspunkt.”

“Men efter jeg sagde “nej”, begyndte jeg at se rollatorer overalt. De lignede alle noget, som blev produceret i Østtyskland i 1950’erne og 60’erne. De var simpelthen så kedelige.”

Så begyndte Anders at tænke på betydningen af, at anvende design til at hjælpe dem, som var udfordrede på deres mobilitet. Ikke nødvendigvis ældre mennesker. Han læste et studie omkring mennesker, som har brug for et sådant hjælpemiddel og hvordan de manglede innovation. Det gik op for ham, at disse brugere havde en tendens til at føle sig gamle og flove – og som resultat var deres sociale aktivitet nærmest svundet ind til ingenting.

Så efter han havde solgt Seed og oprettet byACRE i 2015, sagde han: ”Vi har lavet et design brief til os selv: Kan vi lave en rollator, som ligner et møbel?” Han funderede over hvordan han kunne tage nogle referencer fra klassisk Skandinavisk design og inkorporere dem i et sådant produkt. Firmaets første rollator modtog en prestigefyldt designpris.

Endnu et vigtigt element i mindsettet, understreger han, er at byACRE ikke ser deres produktbrugere som patienter, men som forbrugere og mennesker. De er muligvis udfordrede på deres mobilitet, men det betyder ikke, at man er en patient. ”Der er en meget, meget stor forskel”, siger han, ”mellem at tale til en patient og tale til en forbruger.”

Anders ser ingen grund til hvorfor hjælpemidler, såsom rollatorer, ikke kan være funktionelle og stilfulde.

Forbrugere har et frit valg. De træffer deres egne valg omkring hvad de kan lide og hvad de ikke kan lide. Så byACRE stiler efter at lave rollatorer, som man rent faktisk gerne vil gå med. Ikke blot noget, man har fået gennem sit forsikringsselskab eller kommunen.

Anders fortæller, at response på de tidlige modeller har været meget positive. Han modtager breve fra glade rollatorbrugere, som fortæller, at de har genoptaget deres sociale liv igen. Det er ikke noget tilfælde, at byACREs navn er sammensat af de latinske ord ”active” og ”rehabitare” – latin for ”tilbage til livet.”

Det handler om vægt
Mens de samlede på disse brugeroplevelser, lærte byACRE teamet at vægten af deres produkter var ekstremt vigtigt for disse brugere. Men de nuværende producenter havde meget lidt opmærksomhed på produktvægt. De fleste rollatorer var lavet i Kina for amerikanske og europæiske virksomheder og ”ingen gik rigtig op i at designe til målgruppen.”

byACRE vendte dernæst deres opmærksomhed mod at producere en stilfuld og letvægtig ramme. Dette ledte dem til kulfiber, hvilket resulterede i deres rollator, Carbon Ultralight. Anders fremhæver den krævende produktionsproces, som byACRE gør brug af for at lave deres produkter in-house via fabrikker i Kina, Sverige og Danmark.

Først er der klipningen af kulfiberen. I denne proces skæres små ark af kulfiber fra Japan ud og kombineres. Dette minder om en slags strikning eller vævning, hvor strengene væves i forskellige retninger. Han fortæller at byACRE bruger deres egen ”specielle opskrift” til denne proces, for at skabe en stærk letvægtsramme.
”Det er hjertet og sjælen i den oplevelse man får, når man går med en Carbon Ultralight.”

Når arkene er skåret ud og vævet, lægges de på lag og skaber den specielle ’boomerang’-form som rollatorrammen er. ”Vores rammer består af cirka 3 store stykker som kombineres i forskellige retninger, for at skabe den unikke form.” Indeni disse overlappende ark indsætte silikoneblærer, som hjælper rammerne med at opretholde deres form i næste skridt i processen: Bagningen.

Konstruktionen placeres dernæst i en specialfremstillet form, som varmes op til 180°C og bages. De indvendige blærer pustes ligeså stille op, for at holde trykket og sørge for, at formen holder. Når rammerne er ude af ovnen skæres og bores der i hånden i toppen af rammen, hvor der påsættes clips og håndtag.

Når dette er gjort, sendes rammerne til maling. De skal først slibes i hånden før de får påført lag af enten carbonsort, cremehvid eller jordbærrød farve. Rammerne færdiggøres med en klar lak og en polering – og efter nøje inspektion sendes de videre for at blive samlet.

Det er tydeligt, noterer Anders, at der er en del arbejde involveret i at lave en Carbon Ultralight rollator. ”At lave kulfiberrammerne er kun en lille del af hele produktionsprocessen, men der er især i dette trin, at DNA’en af rollatoren lægger i.

Carbon Ultralight modellen sælges for omkring 600USD i USA og vejer kun 4,8 kg. Selvom de var meget skeptiske i forhold til modtagelsen af rollatoren i USA, fortæller Anders at byACRE nu har solgt modellen i 48 stater på tværs af USA og også i Europa, Sydkorea, Japan, Australien og New Zealand.

Næste projekt: En terrængående model”
byACRE er i øjeblikket i gang med at udvikle en ny model, Carbon Overland som lanceres lige omkring udgivelsen af denne publikation. Den vil have et mere ’maskulint’ udtryk og inkludere store, luftfyldte hjul, som kan navigere gennem sand, mudder og andre terræn.

Anders fortæller, at når det kommer til marketing, så er kommunikationen meget vigtig. Det er et kæmpe skridt mentalt at gå fra at bruge stok til at bruge en rollator. Hans tilgang er, at ”det er ligeså meget et køretøj som et hjælpemiddel – og jeg tror det er derfor, at folk kan lide rollatoren.”

Han tvivler dog på, at et sådant produkt ville have haft succes for bare et årti siden. Men internettet har gjort en kæmpe forskel i købsadfærd og forbrugsmønstre. I stedet for at læger og pårørende går til butikker med medicinsk udstyr for at købe den billigste, mest hårdføre rollator, så kan brugerne nu selv researche og finde produkter hjemmefra.

Anders fortæller: “Med internettet kan folk selv Google og finde information om disse produkter. Vi kan se på vores hjemmeside, at folk kommer og går, og kommer tilbage og tager sig tid til, at læse om vores design. Det giver dem selvtillid. Det ville have været umuligt for blot 10 år siden.”

Original artikel: Universal Design Targets Products for All Ages – Robert Grace, Plastics Engineering 2021.